Amanda

Min amanda var fra kerteminde

Og hun kom til kø benhavn I fjor

Sikke hendes ø jne kunne skinne

Hendes tæ nder var som perlemor

Hun var slank og rank og jeg vil anta'

Cirka tyve tommer I figur

Og jeg gik på livet med amanda

Hver engang hun havde udgangstur

Ja jeg gik på livet med amanda

Hver engang hun havde udgangstur

Skæ bnen kommer nå r man mindst den venter

Hø r nu bare hvad der mig er hæ ndt

Sidste sø ndag traf vi en bekendter

Og amanda sa' han var student

Med et smil tog han sin hat galant a'

Og amanda smilede igen

Og så præ senterede amanda

Mig studenten som en barndomsven

Ja så præ senterede amanda

Mig studenten som en barndomsven

Og vi fulgtes ad til esplanaden

Det var lummervarmt den formidda'

Og ved pavillonen spurgte raden

Om vi sku' et lille bæ ger ta'

Og da just der var en tom veranda

Og som sagt det var et dejligt vejr

Blev vi herrer enig med amanda

Om at ta' den lille genstand der

Blev vi herrer enig med amanda

Om at ta' den lille genstand der

Efterhå nden fik vi noget at drikke

Jeg kan ikke huske hvad vi fik

Men jeg husker nok at jeg fik hikke

Og gik udenfor et ø jeblik

Men da jeg kom ind igen jeg fandt a'

Der var ganske tomt ved vores bord

Der var ikke skygge af amanda

Af studenten heller ikke spor

Der var ikke skygge af amanda

Af studenten heller ikke spor

Ak nu er min lykkestjerne dalet

Ranet af en medicinsk student

Han er på kommunehospitalet

Og derinde er jeg ikke kendt

Derfor spø'r jeg tror de det er sandt a'

Læ ger over kø d og blod har ret

For nå r jeg så hitter min amanda

Er hun ka'ske lavet til skelet

For nå r jeg så hitter min amanda

Er hun ka'ske lavet til skelet