Minderne svinder
og gemmer sig bag
Det stille sus
I går blev i dag
Tegner et mønster
på byernes tag
Og flygter med
mit åndedrag
Bor i et mørke i bølgernes dyb
Og ebber ud
Som stjerneskud
Gemmer bud
Om solbrændt hud
Hører gardinernes
Rolige susen
i sommerens vind
Hører med
til ingenting
Flimrende skygger
i rudernes glas
Hvor alle ting
falder på plads
Fortiden drukner i afgrundens dyb
Men ingen ved
på hvilket sted
du følger med
i evighed
Spejlet i øjnenes fred